Barsebäck atomkraftværk ulykke

Indsigt Er atomenergi forbundet med uacceptable risici og omkostninger, eller er det en nødvendighed, vi ikke har råd til at ignorere? For eksempel er antallet af dødsfald relateret til atomkraftproduktion markant lavere end ved andre energikilder, men etableringen af atomkraftanlæg er både ressourcekrævende og tidskrævende. TjekDet har i samarbejde med to eksperter undersøgt fire af de hyppigst stillede spørgsmål vedrørende atomkraft.

Skrevet af: Daniel Greneaa Hansen Nathalie Damgaard Frisch Nikolaj Rodkjær Kristensen EU overvejer at anerkende atomkraft som en bæredygtig energikilde, hvilket potentielt kan påvirke atomkraftens rolle i Europas bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringer. Her i landet har atomkraft historisk set haft et dårligt ry og skaber fortsat splittelse.

Regeringen, med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen, er ikke interesseret i at investere i atomkraft i Danmark. Det vurderes at være for bekosteligt i forhold til de alternative, grønne og effektive energiformer, vi kan prioritere, fremføres det. Desuden anses det for at være forbundet med for store farer. Risikoen for ukontrollerede reaktioner og ulykker er ifølge ministeren simpelthen for betydelig.

En majoritet af befolkningen foretrækker da også, at Danmark forbliver fri for atomkraft. En sen måling viser, at 41 procent af danskerne er imod atomkraft på dansk jord, mens 35 procent er tilhængere. Blandt sidstnævnte fremhæves det, at en fuld omstilling til grøn energi ikke vil være mulig uden at inkludere atomkraft. Atomkraftværker udleder minimalt med CO2, når de er i drift.

I samarbejde med to forskere har TjekDet dykket ned i fire af de mest almindelige spørgsmål om atomkraft. Din elregning stiger: Her er en forklaring på de høje elpriser Er atomkraft farligt? Et af de mest fremherskende argumenter imod atomkraft er, at det er en risikabel og potentielt farlig energiform. Dette skyldes, at atomkraftværker anvender uran, et grundstof med høj radioaktivitet, til at generere elektricitet.

Skulle der opstå en ulykke på et atomkraftværk, er der en risiko for spredning af radioaktiv stråling til omgivelserne. Mange husker sandsynligvis Tjernobyl-katastrofen, der tvang tusindvis af indbyggere i den ukrainske by Pripjat til at flygte fra den radioaktive forurening. Og senest skyllede en tsunami ind over det japanske atomkraftværk Fukushima, hvilket resulterede i nedsmeltning af tre atomreaktorer.

Tjernobyl-ulykken i det daværende Sovjetunionen forårsagede 31 dødsfald som en direkte følge af eksplosionen og den radioaktive stråling på ulykkesstedet. FN anslår, at op til 4.000 personer kan have lidt skade som følge af ulykken.

Efter Fukushima-ulykken er ét dødsfald blevet registreret, men evakueringen af området medførte et langt større antal fordrevne. Det officielle dødstal fra ulykken er derfor højere. Byen Pripjat i Ukraine har stået øde siden 1986, da en ulykke på Tjernobyl-atomkraftværket i nærheden forårsagede omfattende radioaktiv forurening i området.

FN vurderer, at den radioaktive stråling siden ulykken kan have bidraget til op mod 4.000 dødsfald. Han understreger, at der ikke har været alvorlige ulykker på atomkraftværker, der er bygget inden for de seneste 20 år. Og Fukushima-anlægget var et ældre anlæg. Og sammenligner man de menneskelige konsekvenser af atomkraft med energiformer som kul og olie, fremstår atomkraft som en relativt sikker løsning.

Data indikerer, at én terawatt-time, svarende til en milliard kilowatt-timer, forårsager omkring 0,07 dødsfald. Dette er betydeligt lavere end kul, som ifølge rapporten er ansvarlig for 24,6 dødsfald per terawatt-time. Til gengæld er der kun 0,04 dødsfald pr. terawatt-time ved atomkraft. Under normal drift har atomkraft ingen direkte indvirkning på menneskers helbred.

Men kritikere af energiformen påpeger, at risikoen for ulykker ikke er den eneste fare forbundet med atomkraftværker. Når atomkraftværker har produceret energi, efterlades der et radioaktivt affaldsprodukt, som modstandere af kernekraft ofte udtrykker bekymring over. Det kan tage adskillige hundrede - endda tusinder - af år, før affaldet ikke længere er radioaktivt.

Indtil da kan det udgøre en fare for mennesker, dyr og miljø. Spørgsmålene fra modstanderne er derfor, hvor dette affald skal deponeres, og hvordan man sikrer, at den radioaktive stråling ikke spredes i naturen eller forurener grundvandet og dermed havner i vores fødekæde og forårsager alvorlig skade. Men ifølge Bent Lauritzen har vi allerede svar på disse spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter billedet I 1970'erne opstod en omfattende folkebevægelse mod atomkraft. Her demonstrerer tusindvis af mennesker på pladsen foran Christiansborg i 1979. Både kendte og ukendte deltog i protesten. Her ses blandt andet kapelmester Svend Asmussen i anden række til højre, som tilsluttede sig et af OOA's slagord, "Hvad skal væk - Barsebäck." Ikke mindst den daværende oliekrise udløste en politisk debat om, hvorvidt atomkraft kunne være en mulig ny energikilde i Danmark.

Værket lå kun 20 kilometer fra København, og en ulykke kunne potentielt have katastrofale konsekvenser for hovedstadens beboere. I 1997 standsede de svenske myndigheder reaktorerne og påbegyndte nedrivningen. Men værkets bygninger står stadig og kan på gode dage ses i horisonten fra de københavnske kyster. Et andet argument, der ofte fremføres af modstandere af atomkraft, er, at energiformen er økonomisk uholdbar.

Det kan simpelthen ikke betale sig, lyder påstanden. Tilhængere argumenterer derimod for, at vi - i lyset af klimaudfordringerne - ikke har råd til at ignorere atomkraft. Bent Lauritzen er enig i, at det er dyrt at etablere et atomkraftværk. Han er ikke bekendt med konkrete beregninger for omkostningerne ved at bygge et i Danmark og må derfor se på erfaringer fra udlandet.

I Finland er man netop startet op på Olkiluotokraftværket, der kan dække 14 procent af Finlands samlede elforbrug. Regningen for kraftværket lyder - efter flere forsinkelser - på over 60 milliarder kroner. I England er et atomkraftværk under opførelse, der estimeres at koste omkring milliarder kroner.

Teknisk set er det muligt. Det svarer til 31,09 milliarder i dagens værdi. Og ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kan man opnå langt mere vedvarende energi, såsom vind- og solenergi, for de penge, der skal bruges til at bygge et atomkraftværk. Netop derfor ville det økonomisk set være mere fornuftigt at satse på eksempelvis vind- og solenergi, siger han.

Han henviser til en rapport, der viser, hvad det koster at producere en given mængde energi afhængigt af energikilden. Ifølge rapporten er både vindenergi og flere typer af solenergi væsentligt billigere end atomkraft, og man kan få mange gange mere kilowatt sol- og vindenergi for det samme beløb, som det koster at producere én kilowatt atomenergi.

Han påpeger samtidig, at priserne på vind og sol forventes at falde yderligere og henviser til en analyse fra tidsskriftet Nature, der viser, at priserne på vindenergi forventes at være faldet markant i 2030. Artiklen fortsætter efter billedet I Finland har man siden arbejdet på at færdiggøre atomkraftværket Olkiluoto.

Dengang var planen, at kraftværket skulle være færdigt i 2009, men gentagne forsinkelser har betydet, at kraftværket blev tændt første gang i december 2022. Det forventes at være i fuld drift i sommeren 2023 - 13 år forsinket. Atomkraftværket har kostet 60 milliarder kroner. Her er det fotograferet i 2019, mens byggeriet stadig var i gang. Han forklarer, at atomkraftværkers levetid ifølge Lazard er sat til 40 år.

Han henviser i stedet til et prisestimat fra Det Internationale Energiagentur under FN, der har sat atomkraftværkers levetid til 60 år, hvilket ifølge Bent Lauritzen er mere realistisk. Og i den beregning ser atomkraft også bedre ud i forhold til prisen, hvor vind- og atomenergi konkurrerer om at være de billigste. Ifølge opgørelsen blev den billigste elektricitet i 2021 produceret på et atomkraftværk i Sverige til 35 kroner per megawatt-time.

På andenpladsen ligger elektricitet fra danske landvindmøller med en pris på 38 kroner per megawatt-time. Det betyder dog ikke, at atomkraft generelt er billigere, påpeger Brian Vad Mathiesen. De atomkraftværker, der ifølge Det Internationale Energiagenturs opgørelse producerer billigst strøm, er nemlig alle levetidsforlængede.

Det betyder, at der er tale om ældre atomkraftværker, der har været i drift i lang tid, og som man har investeret i at opgradere, så de kan fortsætte driften. Fordi omkostningerne ved byggeriet dermed kan fordeles over en længere periode, kan disse atomkraftværker producere strøm, der er væsentligt billigere, end hvad nyere atomkraftværker kan. Brian Vad Mathiesen påpeger, at det atomkraftværk på listen, der producerer billigst strøm, og som ikke er levetidsforlænget, er et russisk kraftværk, der producerer strøm til 40 kroner per megawatt-time.

"Men det kan ikke betale sig at bygge nye værker," siger han. Men uanset hvor dyrt eller billigt atomkraft er i forhold til andre energiformer, er prisen ifølge Bent Lauritsen ikke det vigtigste argument for energiformen. Ifølge ham er nytteværdien ved strøm fra atomkraft større end ved eksempelvis vindkraft. Det skyldes, at atomkraft - i modsætning til vind-, sol- og vandenergi - kan producere strøm uanset vejret.

Sol-, vind-, vand- og atomenergi. Men jeg tror ikke, vi får en grøn omstilling uden atomkraft. Hvis det ikke blæser, vil der ikke blive produceret strøm, uanset hvor mange vindmøller der står. Atomkraftværkerne vil kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke gør det, og derfor er nytteværdien højere. Men den argumentation giver Brian Vad Mathiesen ikke meget for.

Ifølge ham kan et system med vedvarende energi og uden atomkraft sagtens fungere. Det gør et energisystem, der udelukkende baserer sig på atomkraft, derimod ikke, siger han. Men penge brugt på atomkraft kan ikke samtidig bruges på eksempelvis vind- og solenergi, påpeger han. Artiklen fortsætter efter billedet Den 26. april 1986 skete der en katastrofe på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine.

Reaktorbygningen blev stærkt forurenet, og det tog 12 år at rydde op. Hvis der kommer et politisk flertal for at opføre et atomkraftværk i Danmark, vil der gå lang tid fra, at beslutningen er truffet, til at der står et færdigt atomkraftværk, der kan levere strøm. Og det er for lang tid, vil nogen mene. Klimakrisen kræver handling, så der er ikke tid til løsninger, der ligger langt ude i fremtiden, lyder argumentet.

I Finland tog man første spadestik til byggeriet af landets nye atomkraftværk tilbage i 2005. Dengang var planen, at det skulle stå færdigt i 2009, men gentagne forsinkelser har betydet, at værket forventes i fuld drift i sommeren 2023 - 13 år forsinket. I Sverige brugte man ni år på at bygge de to første atomreaktorer på Sveriges atomkraftværk Forsmark. Det tog yderligere ni år at bygge den tredje reaktor.

Og fra der første gang blev udpeget areal til Forsmark og til, at alle tre reaktorer var tændt, gik der 20 år.