Aterosklerose symptomer

Disse tilstande kan ramme enhver, men det er ikke alle, der udvikler symptomer. En forhøjet risiko for åreforkalkning er knyttet til adskillige faktorer, og behandlingen fokuserer primært på at lindre symptomerne. Det er muligt at forsinke udviklingen, men ikke at helbrede åreforkalkning fuldstændigt. Definition og baggrund Med stigende alder vil alle individer opleve en gradvis stivning af deres arterier og pulsårer.

Arteriosklerose betegner generelt hårde arterier og omfatter alle forandringer, der bidrager til øget stivhed i arterievæggene. Den primære årsag til arteriosklerose er såkaldt aterosklerose, der på dansk almindeligvis omtales som åreforkalkning. Allerede i ungdomsårene kan der dannes såkaldte fedtstriber, som er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af de større arterier.

Hvis disse striber udvikler sig, kan de smelte sammen og danne større områder, kendt som et aterom, hvilket er grundlaget for betegnelsen aterosklerose, der refererer til et hårdt aterom. Ateromet består af fedt og inflammatoriske celler og kan være omgivet af en tynd, forkalket hinde. Derfor er alternative betegnelser som åreforfedtning eller åreforsnævring blevet foreslået i stedet for det potentielt misvisende udtryk åreforkalkning.

Læs også: Blodkarrenes og hjertets anatomi Den ujævne overflade på et aterom fremmer, at blodplader klæber sig fast og danner en trombe, også kendt som en blodprop. Dette resulterer i yderligere indsnævring af arterien.

Denne blodpladeklump kan enten vokse sig så stor, at den afskærer iltforsyningen til det væv, pulsåren forsyner, eller den kan løsne sig og danne en emboli. Denne emboli føres med blodstrømmen og kan blokere andre arterier. Udbredt aterosklerose beskadiger arterievæggene og reducerer deres elasticitet. Dette medfører, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt, hvilket belaster hjertet.

Blodtrykket stiger som følge heraf. Åreforkalkning påvirker alle Næsten alle vil med tiden udvise tegn på aterosklerose, men langt fra alle vil opleve gener. Forandringerne ses primært i aorta samt i arterierne til hjerte, hjerne, nyrer og ben, men kan forekomme i alle større og mellemstore arterier. Adskillige faktorer er forbundet med en øget risiko for udvikling af aterosklerose: Rygning.

Forekommer hyppigt i forbindelse med sygdommen, og rygestop reducerer markant risikoen i alle aldre. Mandligt køn. Mænd udvikler aterosklerotiske komplikationer cirka. Der er en øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien. Utilstrækkelig fysisk aktivitet. Selv ½-1 times daglig gåtur kan forebygge åreforkalkning. Overvægt. Forhøjet kolesterolniveau i blodet, især LDL-kolesterol, er skadeligt.

Diabetes mellitus, type 1 og type 2. Stress. Symptomer på åreforkalkning Åreforkalkning giver først anledning til symptomer, når cirka. Symptomerne varierer afhængigt af, hvor i kroppen de opstår. Benene Ved trombedannelse i lysken eller lårenes arterier opstår der gradvist smerter i benene. Smerterne forværres ved gang, når musklerne kræver mere ilt.

Da iltbehovet ikke kan dækkes, har symptomet på dansk fået navnet vindueskiggerben, mens det på latin kaldes claudicatio intermittens. I mere alvorlige tilfælde kan smerterne forekomme om natten, og mange er nødt til at sidde op for at sove, så blodtilførslen til benene forbedres. De vågner ofte med hævede ben. Læs også: Blodprop i hjertet, hjerteinfarkt, akut myokardieinfarkt, AMI Der kan opstå vedvarende smerter i tæerne, og sår på benene kan være langsomme om at hele og kan blive dybe, indtil de når musklerne.

I værste fald kan der udvikles "tør koldbrand" i benet, hvilket kan nødvendiggøre amputation. En emboli kan løsne sig fra en trombe i f. Dette kan forårsage pludselige smerter i benet, og hvis embolien er tilstrækkelig stor, kræves der akut kirurgisk indgreb for at redde benet. Hjernen Hvis en trombe eller en emboli blokerer et kar i hjernen, kan det føre til et slagtilfælde, også kendt som apopleksi.

På grund af åreforkalkning kan arterievæggen blive skrøbelig, og ved samtidig forhøjet blodtryk kan væggen bule ud og danne et aneurisme. Hvis dette aneurisme brister, opstår der en hjerneblødning, der også kan forårsage apopleksi. Små embolier kan ofte opløses igen, efter at de har sat sig fast i en pulsåre i hjernen. Symptomerne på apopleksi forsvinder da, og man taler om transitorisk cerebral iskæmi (TCI).

Hjertet Det er sjældent, at embolier opstår i hjertets kranspulsårer, men aterosklerose i disse er en meget almindelig sygdom. Trombedannelse kan manifestere sig som hjertekramper eller blodprop i hjertet. Dette kan føre til hjertesvigt eller hjertestop. Nyrerne Embolier i nyrearterien kan forårsage akut nyresvigt, som næsten altid er ensidig. Åreforkalkning med trombedannelse kan føre til kronisk nyresvigt.

Kønsorganerne Åreforsnævring i arterierne til penis kan forårsage erektil dysfunktion. Som det fremgår af ovenstående, vil en løsrevet emboli, der pludselig tilstopper en arterie, give mere markante symptomer end en trombe, der langsomt vokser og over tid blokerer arterien. Dette skyldes, at de fleste organer har blodforsyning fra en stor pulsåre, men også en mindre blodforsyning fra en eller flere små pulsårer, såkaldte kollateraler.

Hvis den store arterie langsomt blokeres, får de kollaterale arterier tid til at udvide sig og kan i et vist omfang kompensere for blodforsyningen. Ved en emboli sker tillukningen for hurtigt til, at de mindre arterier kan bidrage med tilstrækkelig blod, og organet risikerer at blive beskadiget, hvis der ikke handles hurtigt. Hjertets muskulatur har færre kollateraler end andre organer, og en blodprop her er derfor ofte mere alvorlig.

Forebyggelse og diagnose I alle aldre, og især hvis man oplever begyndende symptomer på åreforkalkning, er det vigtigt at undgå de ovennævnte risikofaktorer så vidt muligt. Hvis man ikke er arveligt disponeret, er der en lav risiko for at udvikle sygdomsgivende åreforkalkning, hvis man har normalvægt, er fysisk aktiv, undgår stress og ikke ryger.

Personer med diabetes skal være særligt opmærksomme. Man skal altid følge den behandling og de retningslinjer, som ens læge anbefaler. Diagnosen claudicatio intermittens stilles af lægen på baggrund af sygehistorien. Der kan være svag eller manglende puls på foden, i knæhasen og, afhængigt af hvor forsnævringen sidder, i lysken.

Ved hjælp af blodtryksmålere kan man bestemme blodtrykket i anklen og storetåen, hvilket giver et indtryk af sygdommens sværhedsgrad. Ved at hæve benet over hjertehøjde, mens patienten ligger på ryggen, observerer lægen, om benet bliver blegt og hvor hurtigt smerterne opstår. En ultralydsundersøgelse med Doppler af arterierne kan hjælpe lægen med at lokalisere det forsnævrede område og måle blodgennemstrømningen.

Det kan være nødvendigt at sprøjte røntgentæt kontrastvæske ind i en blodåre og tage et røntgenbillede af arterierne for at identificere forsnævringen. Åreforkalkning i andre organer viser sig ofte gennem sygdomsspecifikke symptomer. Se mere under de enkelte sygdomme. Behandling af åreforkalkning Ingen behandling kan kurere aterosklerose, men der findes behandlinger, der kan bremse processen.

Behandlingen er specifikt rettet mod de enkelte symptomer og generelt mod at reducere forhøjet blodtryk og kolesteroltal. Der iværksættes ofte behandling med let blodfortyndende medicin. Der er mange muligheder for at behandle forhøjet blodtryk. Ofte starter man med et eller to lægemidler og tilføjer gradvist nye præparater, indtil den ønskede effekt opnås. Forhøjet kolesterol behandles med kolesterolsænkende medicin kaldet statiner, som har få bivirkninger og er meget effektive.

Claudicatio intermittens Milde former behandles med ovennævnte medicinske behandling. Hvis der opstår betydelige gener i hverdagen, kan der udføres PTA (perkutan transluminal angioplastik), hvor en ballon føres ind i arterien og pustes op for at bryde forsnævringen og genoprette blodgennemstrømningen. Ved samme lejlighed indsættes ofte et trådnet af metal, der holder arterien åben, en stent.

I nogle tilfælde er PTA ikke mulig, og man kan vælge at lave en bypass-operation, hvor en vene fra benet bruges til at lede blodet rundt om det forsnævrede område. I sjældne tilfælde kan man udføre en trombendarterektomi, hvor det inderste af arterien fjernes. Der er en risiko for udvikling af en ny trombe inden for fem år efter de kirurgiske indgreb. Risikoen er lavest ved PTA med stentanlæggelse.

Hvis der udvikles koldbrand i en tå eller større dele af benet, er amputation nødvendig. Behandlingen af åreforkalkning i andre organer beskrives under de relevante sygdomme. Forløb og komplikationer Mange lever et normalt liv med aterosklerose, men hvis der ikke sker livsstilsændringer (rygestop, motion, sund kost), kan sygdommen udvikle sig hurtigt.

Et moderat alkoholindtag (op til en genstand dagligt) kan have en positiv effekt på aterosklerose, da det bl. Læs også: De 7 alkohol anbefalinger Blodtrykssænkende, kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin forbedrer prognosen betydeligt, og det er vigtigt at følge lægens anvisninger. Symptomgivende aterosklerose udvikles ofte i en sen alder, og prognosen er alvorlig, dels på grund af.

Claudicatio kan være invaliderende og i værste fald føre til amputation. De nye karkirurgiske teknikker har dog forbedret prognosen betydeligt. Komplikationer til hjerte- og hjerne-blodpropper beskrives under de specifikke sygdomme. Mest læste.