Arbejdsmarkedets erhvervssikring udbetaling

Om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før kendt som Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, tidligere benævnt som Arbejdsskadestyrelsen, blev etableret den 1. januar 2004. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forkortet AES, er en uafhængig organisation med sin egen ledelse. I henhold til lovgivningen yder ATP bistand af administrativ og teknisk art til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring håndterer sager om erhvervsmæssige skader og andre specifikke skadesforhold, der tidligere blev behandlet af Arbejdsskadestyrelsen. AES har desuden ansvaret for finansieringen af udgifter relateret til både administration og erstatningsudbetalinger. Behandling af sager Kernen i AES's virke er at træffe uafhængige og korrekte afgørelser i overensstemmelse med arbejdsskadesikringsloven.

AES behandler årligt et betydeligt antal sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler og analyserer alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at behandle og afgøre en sag om erhvervsmæssig skade. For at sikre den bedst mulige datagrundlag for sine afgørelser, samarbejder AES med en række aktører, herunder læger, forsikringsselskaber, kommunale myndigheder, sygehuse, fagforeninger og advokater.

Formålet med dette samarbejde er at indhente de mest præcise oplysninger. AES vurderer, hvorvidom en ulykke eller en sygdom kan klassificeres som en erhvervsmæssig skade i henhold til gældende lovgivning. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt der eksisterer en årsagssammenhæng mellem den pågældende personskade eller sygdom og det udførte arbejde. Det er muligt, at en sag om en ulykke eller sygdom afvises, selvom personen har oplevet hændelsen eller er syg.

Dette betyder ikke, at AES betvivler selve hændelsen eller sygdommens eksistens. Det indebærer snarere, at den pågældende skade ikke opfylder de specifikke kriterier, der er fastsat i Arbejdsskadesikringsloven. Såfremt en personskade eller sygdom anerkendes som en erhvervsmæssig skade, er det ligeledes AES, der afgør, om den skadelidte eller - i tilfælde af dødsfald som følge af arbejdsskaden - de efterladte er berettigede til erstatning.

Erstatningen udbetales enten af arbejdsgiverens forsikringsselskab i tilfælde af ulykker, eller af AES selv i tilfælde af erhvervssygdomme. Yderligere information om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan findes på deres hjemmeside. AES behandler ligeledes private erstatningssager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tager sig også af private erstatningssager, hvor borgere har lidt skade uden for arbejdstid, eksempelvis i deres fritid.

I disse situationer kan AES blive anmodet om at afgive en vejledende erklæring vedrørende sagen. Sådanne vejledende erklæringer kan ikke appelleres til Ankestyrelsen. Uenigheder i disse sager afgøres ved domstolene. AES behandler desuden andre typer sager, herunder sager om godtgørelse til ofre for besættelsestiden.

Sammenlægningen af funktioner har ingen indvirkning på behandlingen af erhvervsskader, private erstatningssager og andre typer sager; sagsbehandlingen fortsætter uændret. AES overtager alle opgaver, der tidligere blev varetaget af Arbejdsskadestyrelsen. AES varetager ligeledes opgaverne vedrørende udbetaling af erstatning for erhvervssygdomme samt opkrævning af bidrag til AES. AESK varetager tilsvarende opgaver i forbindelse med erhvervssygdomme, særligt hvad angår kontrol af afgørelser, ligesom forsikringsselskaberne gør i sager om ulykker.

AESK kan således indgive klager til Ankestyrelsen over afgørelser truffet i sager om erhvervssygdomme. En erhvervsmæssig skade defineres i denne lov som enten en erhvervssygdom eller en ulykke, der er en direkte konsekvens af arbejdet eller de arbejdsmæssige omgivelser. Yderligere information kan findes på aes.dk. Begrebet arbejdsskade omfatter således to distinkte kategorier: Erhvervssygdomme Arbejdsulykker Hvad er en erhvervssygdom?

En erhvervssygdom er en lidelse, der opstår som følge af arbejdet eller de vilkår, arbejdet foregår under. Sygdommen kan udvikle sig som følge af påvirkninger over kortere eller længere tid. Et eksempel kunne være nedsat hørelse efter mange års arbejde i støjende omgivelser. Hvad er en ulykke? En ulykke defineres som en personskade, enten fysisk eller psykisk, forårsaget af en pludselig hændelse eller en påvirkning, der manifesterer sig inden for en periode på op til fem dage.

Et eksempel kunne være en finger, der bliver afskåret i en maskine. I henhold til loven kan en arbejdsskade kun anerkendes som en ulykke, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage, og som er en konsekvens af arbejdet eller de omgivelser, arbejdet udføres i.

Dette indebærer, at følgende betingelser skal være opfyldt: Der skal foreligge en personskade, det vil sige en fysisk eller psykisk skade. En hændelse eller påvirkning i forbindelse med arbejdet skal være årsag til skaden. Der skal være en påviselig årsagssammenhæng. Hændelsen eller påvirkningen skal ske pludseligt eller inden for en tidsramme på fem dage.

Årsagssammenhæng Under sagsbehandlingen foretages en konkret vurdering af, hvorvidom der eksisterer en sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og den opståede skade. En ren tidsmæssig korrelation mellem hændelsen/påvirkningen og skaden er ikke tilstrækkelig. Generelle betingelser for anerkendelse af ulykker Den skadelidte har bevisbyrden for, at der er sket en skade, og at denne skade har medført gener, som kan anerkendes i henhold til loven.

Såfremt den skadelidte har dokumenteret et tab af erhvervsevne eller et varigt mén, antages tabet at være en følge af arbejdsskaden, medmindre der foreligger overvejende sandsynlighed for det modsatte. Tydelige personskader kan således anerkendes, hvis der er påvist en årsagssammenhæng. Begrebet personskade indebærer, at skader, der forsvinder af sig selv inden for en normal tidsperiode uden behov for behandling, ikke kan anerkendes, da disse ikke betragtes som personskader i lovens forstand.

Årsagssammenhængen mellem hændelse og skade omfatter både en vurdering af hændelsens egnethed til at forårsage skaden og en lægelig sandsynlighedsvurdering, som varierer afhængigt af skadens art. Til brug for vurderingen anvendes supplerende kriterier: Biologisk, naturlig og logisk forklaring på, at skaden er opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen.

Vurdering af, hvorvidom påvirkningen er egnet til at forårsage den anmeldte skade. Dette indebærer en vurdering af, om hændelsen eller påvirkningen har en karakter og et omfang, der gør det sandsynligt, at skaden er en følge heraf. I den specifikke sag kan der foretages en vurdering af, om hændelsen eller påvirkningen er egnet til at medføre den pågældende skade, og dermed om den er årsag til den anmeldte skade.

Det er dog ikke altid entydigt, om en given hændelse eller påvirkning er tilstrækkelig til at forårsage den anmeldte skade. I tvivlstilfælde kan det derfor være nødvendigt at inddrage medicinsk ekspertise. Belastningsforhold Arbejdsgivere har pligt til at beskytte deres ansatte. Alle arbejdsgivere er forpligtede til at forsikre deres medarbejdere mod erhvervsmæssige skader.

Denne forpligtelse opfyldes ved at tegne en forsikring mod arbejdsulykker hos et forsikringsselskab og ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at dække risikoen for erhvervssygdomme. Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der finansierer alle omkostninger forbundet med arbejdsskader samt administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Anmeldelse af arbejdsskader Anmeldepligten for arbejdsulykker påhviler arbejdsgiverne, mens anmeldepligten for erhvervssygdomme påhviler læger og tandlæger. Både ulykker og erhvervssygdomme skal anmeldes digitalt via Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles anmeldelsessystem, EASY. Den skadelidte selv, samt andre, kan ligeledes anmelde en arbejdsskade.

Yderligere oplysninger findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. Personer, der ønsker at anmelde en arbejdsskade, kan ligeledes benytte sig af de specifikke anmeldeformularer, der er tilgængelige på AES's hjemmeside. Formularen udfyldes elektronisk, udskrives og sendes derefter til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Dødsfald Alle dødsfald, der indtræffer på en arbejdsplads, skal telefonisk anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 48 timer. Dette gælder uanset, om dødsfaldet i øvrigt er omfattet af anmeldepligten efter loven for arbejdsskader.

Anmeldelsesfrist på 1 år Der er en tidsfrist på ét år for at anmelde arbejdsskader. Fristen for ulykker er ét år regnet fra tidspunktet for skadens indtræffen. Fristen for erhvervssygdomme er ét år fra det tidspunkt, hvor den skadelidte er blevet bevidst om, at sygdommen sandsynligvis skyldes arbejdet. Erstatning og godtgørelse ved arbejdsskade Den skadelidte kan have ret til: Dækning af udgifter til medicinsk behandling, rehabilitering og hjælpemidler.

Kompensation for tab af erhvervsevne. Efter arbejdsskadesikringsloven har efterladte ret til: Et engangsbeløb ved dødsfald. Kompensation for tab af en forsørger. En særlig godtgørelse til efterladte. Efterladte ydes derimod ikke: Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelse for smerter og lidelse, da disse er personlige og ikke kan overdrages.

Årsagen hertil er, at erstatning og godtgørelse i henhold til arbejdsskadesikringsloven er personlige og ikke kan arves. I henhold til arbejdsskadesikringsloven ydes der ikke erstatning eller godtgørelse for: Tabt arbejdsfortjeneste. Andet tab. Erstatning for tort. Såfremt der identificeres en ansvarlig skadevolder, kan det under visse omstændigheder være muligt at fremsætte krav om disse erstatningskategorier i henhold til erstatningsansvarsloven.

Yderligere information kan muligvis findes på relaterede sider. Private erstatningssager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omfatter en afdeling for private erstatningssager, kendt som P-kontoret, som behandler sager, hvor personer har lidt skade i deres fritid. Dette kan omfatte et bredt spektrum af sager, lige fra trafikulykker til voldsepisoder.

Både forsikringsselskaber og de skadelidte parter kan opnå en uafhængig vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende de helbredsmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser af en personskade. En sådan vurdering kan blandt andet indeholde en bedømmelse af graden af varigt mén samt et estimat af tabet af erhvervsevne. Vurderingerne fra P-kontoret er af vejledende karakter.

Hvis parterne ikke kan opnå enighed om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering, kan næste skridt være at lade en domstol træffe afgørelsen i sagen. Ekstra SU Udover sager om arbejdsskader og private erstatningssager behandler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også sager vedrørende: Ekstra SU - Yderligere uddannelsesstøtte kan tildeles, hvis en studerende har et fysisk eller psykisk handicap, der forhindrer vedkommende i at varetage et erhvervsarbejde sideløbende med studiet.

Erstatning til ofre for besættelsestiden Denne dækning omfatter ikke kun direkte ofre for besættelsestiden, men kan også omfatte deres efterladte ægtefæller og børn. Yderligere information er tilgængelig på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. Dette kan eksempelvis være relevant for sygeplejersker ansat på intensivafdelinger. Der er udarbejdet specifik vejledning vedrørende disse forhold.

Ønsker du at vide mere?