Arbejderklassen under industrialiseringen

Foto: Scanpix Hvilken indflydelse havde industrialiseringen på relationen mellem landdistrikter og byer? Gennem industrialiseringen transformerede de vestlige samfund sig fra at være primært landbrugsbaserede til at være bybaserede, med industriproduktion som den dominerende aktivitet i de større bycentre. Tidligere fandtes der industrivirksomheder i Danmark, der beskæftigede et betydeligt antal mennesker.

I takt med denne udvikling fulgte en såkaldt byvækst, hvor en væsentlig del af befolkningen fra landområderne flyttede til byerne, både tiltrukket af de nye jobmuligheder i industrien og som en konsekvens af den øgede effektivitet i landbruget, der reducerede behovet for landbrugsarbejdere. Industrialiseringen medførte således en markant tilvækst i byernes befolkning og en gradvis nedgang i landbefolkningen.

Hvordan udviklede de større danske byer sig som resultat af industrialiseringen? I Danmark oplevede især Aarhus, Aalborg og København en betydelig vækst som følge af urbaniseringen. I København steg indbyggertallet i perioden ifølge Den Store Danske fra til. Allerede i var kun lidt over halvdelen af københavnerne født og opvokset i byen, jf.

kilderne. Denne udvikling stimulerede en omfattende byggeaktivitet i København, hvor både små, tæt befolkede arbejderboliger, fabrikker og større ejendomme med moderne lejligheder til de mere velhavende borgere begyndte at opstå og fylde området uden for de gamle bymure i de nye brokvarterer. Hvilken effekt havde industrialiseringen på de sociale forhold? Selvom arbejdet i byerne ikke nødvendigvis var mere fysisk krævende end landbruget, skabte industrialiseringen og urbaniseringen nye udfordringer for den nye arbejderklasse.

Mange af dem, der flyttede til byerne for at finde arbejde, oplevede vanskeligheder med at finde beskæftigelse på fabrikkerne, da efterspørgslen efter arbejdskraft varierede med de økonomiske svingninger, og tilstrømningen af nye arbejdssøgende ofte oversteg antallet af ledige stillinger. Dette resulterede i udbredt fattigdom og arbejdsløshed i byerne, især i de hurtigt voksende brokvarterer i København, hvor slumkvarterer med meget dårlige levevilkår opstod.

De vanskelige forhold ramte også de mange børnearbejdere, der var udsat for hårde arbejdsforhold på fabrikkerne. Danmark vedtog sin første lov om arbejderbeskyttelse i , som forbød ansættelse af børn under ti år, men loven blev ikke altid efterlevet. Hvad var industrialiseringens betydning for samfundets demokratisering? Udviklingen af industrien førte til fremvæksten af en arbejderklasse, der fundamentalt ændrede befolkningssammensætningen i de industrialiserede lande og på sigt transformerede de politiske, økonomiske og sociale forhold.

Som en konsekvens heraf igangsattes en demokratiseringsproces, der ændrede magtbalancen i samfundet og introducerede nye politiske systemer. Tidligere havde kampen for demokrati primært været et liberalt borgerligt anliggende rettet mod magthavere med arvelige privilegier, men nu blev protesterne udtrykt som en kamp for borgerrettigheder for den nye arbejderklasse.

De dårlige forhold på arbejdspladserne og i boligkvartererne var en væsentlig drivkraft bag den socialistiske arbejderbevægelse, der hentede inspiration fra den tyske filosof Karl Marx, som argumenterede for, at arbejderklassen skulle overtage magten i samfundet gennem revolution. Hvordan bidrog industrialiseringen til arbejderbevægelsens fremkomst?

I Danmark samlede kampen for arbejderklassens ordnede forhold og rettigheder sig i arbejderbevægelsen, der opstod i anden halvdel af det 19. århundrede med socialdemokratismen som den dominerende ideologi. Arbejderbevægelsens kamp resulterede blandt andet i indførelsen af velfærdsordninger som alderdomsforsørgelse, sygeforsikring, ulykkesforsikring og arbejdsløshedsforsikring.

Et afgørende gennembrud i arbejdernes kamp var Septemberforliget fra , hvor arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig, og arbejderne til gengæld anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Dette forlig udgør en hjørnesten i udviklingen af den danske velfærdsstat og danner grundlaget for den arbejdsmarkedsmodel, der i dag kendes som den danske model.

Hvordan ændrede industrialiseringen magtfordelingen i samfundets top? I takt med at arbejderklassen voksede, styrkedes også borgerskabet i forhold til adelen og monarkiet. Det nye borgerskab, bestående af fabriksejere og handelsfolk, skabte vækst og velstand, og denne økonomiske succes gav fabriksejere og industrihandelsfolk en stærkere position i samfundet. Iværksættere som C.

Tietgen (bankvæsen, kommunikation og transport), J. Jacobsen (grundlægger af Carlsberg-bryggeriet), F. Smidth (cementproduktion), Otto Mønsted (storkøbmand og producent af margarine) og C. Rich (producent af kaffeerstatning) kom til at præge landet på hver deres måde. Historien om den driftige person, der gennem hårdt arbejde og dygtighed skaber sin egen succes, er derfor tæt forbundet med industrialiseringens tidsalder, som dermed også er forbundet med både liberalismen og den amerikanske drøm.

Hvilken betydning havde industrialiseringen for menneskets selvopfattelse? Man kan hævde, at de nye teknologier medførte en form for afmytificering af verden. De banebrydende opdagelser inden for naturvidenskab og teknologi gav mennesket mulighed for at forstå og kontrollere sine omgivelser på en hidtil uset måde. Denne nyfundne evne til at beherske naturen gennem videnskab og ingeniørkunst bidrog til en forståelse af mennesket som en aktiv medskaber af verden, hvilket fremmede sekulariseringen af samfundet og reducerede religionens indflydelse.

Samtidig spredtes en form for ubrydelig optimisme med hensyn til menneskehedens fremtid, som blandt andet kom til udtryk i litteraturen. Med industrialiseringen og den deraf følgende urbanisering opstod også en følelse af mere plads til individet, der i storbyen kom på afstand af de små lokalsamfund med deres rigide normer og overvågende blikke.

Hvilken indvirkning havde industrialiseringen på klimaet? Før industrialiseringen var næsten al energiforbrug baseret på muskelkraft, dyr, vandkraft eller afbrænding af træ. Industrialiseringen markerer derfor også begyndelsen på en intensivering af menneskets forbrug af fossile brændstoffer. Forbruget af kul, gas og olie er tæt forbundet med effektiviseringen af produktionen af varer.

På den måde har nutidens klimaudfordringer også deres rødder i industrialiseringen af samfundet. Den effektivisering af produktion og udnyttelse af ressourcer, der ligger til grund for de moderne samfund, er samtidig en effektivisering af menneskets muligheder for at forbrænde energiressourcer og for at forurene og udnytte naturen. Det var afgørende for udviklingen af industrialiseringen, at der herskede en opfattelse af, at man ved menneskelig dygtighed kunne skabe værdi fra verdens naturlige ressourcer.

Først langt senere indså man, at denne dygtighed også kunne bidrage til at ødelægge jorden. Er du biblioteksbruger eller elev?